Homo sapiens  - faber eller ludens?


Indhold

Indledning

Analyse af Vordingborg Gymnasiums annonce
 (bilag 1)

HTX-annoncerne
(bilag 2)

Opsummering

Næste udmelding
(bilag 3)

Gleerup og Wiedemann om de ungdomsgymnasiale læringskulturer

Den aktuelle diskurs om ungdomsuddannelserne

Konklusion

Efterskrift: Annoncerne og skolernes virkelighed

Anvendt Litteratur

 


 

Et teknisk og et alment gymnasiums selvfremstilling
som konstruktører af unge under uddannelse

Opgave ved masteruddannelsen i gymnasiepædagogik,
Syddansk Universitet,
semester 1: Kulturkoder

Eva Kvorning  - Januar 2001 -  Vejleder: Peter Henrik Raae



Indledning

Formålet med min undersøgelse er at analysere og fortolke den måde, konkrete gymnasiale udddannelser fremstiller sig selv på, set i lyset af den aktuelle diskurs om ungdomsuddannelser.

Som genstand for min undersøgelse har jeg dels valgt PR-materiale fra den skole, hvor jeg selv arbejder, Vordingborg Gymnasium, dels en fælles annonceserie fra de tekniske skoler i vores område, Storstrøms Amt. ( kan lånes ved henvendelse til Eva Kvorning)  I begge tilfælde indbydes til orienteringsmøder for kommende elever og deres forældre, og i begge tilfælde har kampagnen form af annoncer i lokalpressen. (note 1)

Problemformulering

Hvorfor vælger Vordingborg Gymnasium at fremstille sig som paradishave, mens HTX fremstiller sig som værksted? ‘Paradis’ og ‘værksted’ må gælde som ultrakorte karakteristikker for annoncernes selvfremstilling. Med analysen vil jeg forklare mit valg af benævnelser.

Tese

Med annoncernes udformning indskriver skolerne sig meningsfuldt i den aktuelle diskurs om ungdomsuddannelserne. Denne drejer sig dels om (ungdoms)uddannelsernes funktion i samfundet, dels om uddannelsessøgende unges livsvilkår og selvrefleksion.

Teori og metode

Min teoretiske tilgang er fortrinsvis konstruktivistisk, og jeg anvender en semiotisk analysemetode.

Efter en analyse af PR-materialet vil jeg perspektivere den nærværende undersøgelse med Gleerup og Wiedemanns arbejdspapir om de ungdomsgymnasiale uddannelser (2000).

Dernæst vil jeg se på, hvordan materialet indskriver sig i den aktuelle uddannelsesdiskurs, som den udfoldes af arbejdsmarkedets parter, i lovgivning og forvaltningspraksis. Jeg vil også belyse det med teorier om det moderne samfund, som de unge skal uddannes og leve i.

Analyse af Vordingborg Gymnasiums annonce (bilag 1)

Annoncen for Vordingborg Gymnasium blev bragt som helsides annonce i den gratis ugeavis, der kommer til alle husstande i gymnasiets "opland", uanset om man i øvrigt frabeder sig reklamer.

Annoncen består af en tegning og korte, stikords-prægede tekstuelle oplysninger.

Tegningen er fremkommet igennem en konkurrence, udskrevet og bedømt af skolens informationsudvalg, hvori der sidder både lærere og elever. Oplægget var: "Lav en tegning som beskriver livet i gymnasiet og vind 500 kr."

Teksterne til annoncen er udarbejdet af informationsudvalget.

Illustrationen

Tegningen er uden tvivl det element i fremstillingen, der har den største "blikfangs"værdi, og vi vil nu se nærmere på dens opbygning og virkemidler.

Under et stort træ står, sidder og bevæger sig elever af begge køn i færd med forskellige aktiviteter, såvel boglige som musiske og sportslige. Træets "blade" er ark, antagelig sider af bøger og fotokopier. Reagensglas og kolber, en computer og en vinkelmåler hænger som frugter på træet. På et "lærred" midt på stammen er en pige ved at male skolens logo. Til højre i billedet står en kuffert med klæbemærkat fra Sverige - målet for den internationale klasses udveksling i 1.g.

Tegningens "streg" er i stil med vittighedstegninger og signalerer ligesom hele sceneriet, at man kan have det sjovt, mens man uddanner sig på Vordingborg Gymnasium og HF. Der udmales et miljø som kan blive beskuerens, hvis han/hun vælger at gøre gymnasietilværelsen til sit liv i de kommende tre år. Tidsperspektivet er altså den nære fremtid, illustratorens egen nutid.

Lidt under midten udvides tidsperspektivet til den afsluttende eksamen med billedet af det trofæ, der kan opnås ved gennemførelsen af gymnasiet (eller HF, som også tilbydes på skolen).

Annoncens tekster

Teksterne er som sagt ganske korte og fortæller i stikords- eller overskriftsform, hvad man kan få oplysninger om i de 2½ time den kommende tirsdag aften. Det gælder såvel skolens fagudbud som de frivillige aktiviteter og rådgivning om økonomi og bolig; man vil også kunne få noget at vide om valgmuligheder og fremtidsudsigter, dvs. de "efterfølgende uddannelser". Overskriften meddeler med store bogstaver, at gymnasiet ruster den unge til et frit valg af den fremtidige løbebane. I nederste afsnit nævnes det, at man naturligvis får lejlighed til at tale med skolens aktører, lærere, studievejledere og elever. Anvendelsen af ordet naturligvis frem for ‘selvfølgelig’ (eller ingenting) falder godt i tråd med træ-temaets organiske karakter.

Symbolet

Ser vi nærmere på det centrale symbol, der dominerer tegningen, kan det næsten ikke være stærkere og mere alment.

For en umiddelbar betragtning giver træet skygge og læ, fri luft og høj himmel, bevægelsesrum og mulighed for at gruppere sig i "ad hoc"-samarbejde. Der er efterklange af visionen om at ‘tale med venner i lys’ i Grundtvigs "Den signede Dag".

Den organiske signalværdi er ganske klar: skolen erkender elevernes potentiale, hver elev har sit potentiale, og gymnasiet har de vækstbetingelser der skal til, for at den enkelte vokser og udvikler sig.

Et træ har dybe rødder: sceneriet ser måske ustruktureret ud, men der er forbindelse nedad og bagud: gymnasiet er en gammel, velfunderet organisme i konstant udvikling, forankret i samfundet og historien. Lærerne er rodfæstet i en faglig fundering, de forvalter et à jour-ført pensum, som sikrer undervisningens soliditet i en verden i konstant forandring.

Træet er altså et umiddelbart velvalgt centrum for billedet af livet i gymnasiet. Men som symbol har det videre gyldighed:

I alle kulturer (undtagen vel hos inuitterne i de arktiske egne, hvor træer ikke kan gro) er træet et centralt symbol (note 2) for kosmos, liv, vækst, udødelighed, opstigning. Træet er billede på selve menneskenaturen.

I mange myter står Livets Træ centralt - her i Norden må vi tænke på Asken Yggdrasil, hvis rødder når ind/ned til Hel. I bibelhistorien har vi lært om Livets Træ og om Kundskabens Træ på Godt og Ondt, der voksede midt i Paradiset; kundskabens træ udgjorde som bekendt den første uimodståelige fristelse, som medførte udstødelse af paradiset og dermed erhvervelse af den menneskelige skæbne og fortabelsen af adgangen til livets træ.

For Jung er træets symbolværdi tvekønnet - og for alkymisterne var det at plante "arbor philosophicus" ensbetydende med at frisætte den kreative forestillingsevne. (note 3)

Også disse almene konnotationer passer ind i billedet af gymnasiet som et miljø, hvor unge kan udvikle deres evner og blive klogere på tilværelsen: en paradishave, hvor Kundskabens Træ er ét med Livets Træ.

Annoncens positionering af adressaterne

Hvorledes ses denne annonce at positionere de prospektive elever og deres forældre? Gymnasiet præsenteres som en velkendt uddannelsesinstitution, som henvender sig på en gang nøgternt og skælmsk til den oplyste borger og dennes barn. De forventes på den ene side at opfatte billedets budskab om, at man godt kan opnå "huen" via en sjov gymnasietid blandt andre individualister, på den anden side at tage stilling til tekstens rigt facetterede vifte af faktuelle oplysninger, der lover opklaring af spørgsmål, som måske endnu ikke står helt klart, trods det grundlæggende kendte ved gymnasiet.

Man betragter de unge som endnu ikke voksne; man respekterer deres behov for tid til at få rede på, hvordan deres identitet skal tage form. Man forstår, at de behøver at udfolde sig kreativt og søgende, og lover samtidig, at vejen til et frit valg er sikret gennem tre år på gymnasiet.

Således forholder man sig på den ene side til de unges og familiens erkendelse af tidens "turbo-eksistentialisme" (note 4) og på den anden side det behov, begge parter føler for at vide, at der vil være en mening med det gymnasieforløb, den enkelte kan sammensætte, vejledt af gymnasiets voksne. (note 5)

Tidsperspektivet

I annoncen fremstilles gymnasiets nutid. Om fremtiden ved man nemlig i det moderne samfund kun, at man i ekstrem grad ikke kender den. Derfor er trumfen, der fremføres i overskriften, at uddannelsen fører til et frit valg - den låser ikke fast.

Den personlige integritet

Tegningen, der er udført af en nuværende elev, meddeler et andet, essentielt budskab: i gymnasiet er det muligt for den unge at værne om sin personlige integritet, dvs. holde balance imellem sine forskellige identiteter, som de indgår i sammenhæng med skolestudierne, kammeratskaber, sport, musik, familie osv. (note 6)

Lærerne

Man kunne spørge: Hvor er de voksne: rektor, lærerne og studievejlederne i denne annonce? Spørgsmålet er relevant, fordi det er os, der "kører foretagendet". Vi ved også, at lærerne fylder overordentlig meget i elevernes oplevelse af skolen, og at lærerne er et stærkt aktiv i "brobygning" og "intro-dage".

Lærerne omtales kort i teksten - men på tegningen er vi "usynligt til stede", idet det er lærerne, der sætter eleverne i gang med at læse af de tekster, der hænger på træet, lave forsøg med reagensglas og kolber, synge og spille, bruge computerne, interviewe byens borgere osv. Jeg ser også gymnasiets voksne repræsenteret ved det store, gamle træ, som eleverne læner sig op ad. Træets krone skærmer dem, og dets rødder sikrer en forankring i en omskiftelig verden, hvor man får brug for metoder og redskaber til at orientere sig for at lægge og holde en kurs i en tid uden faste normer og uden modelforløb, som man kan overtage direkte.

Homo sapiens ludens

Alt i alt konstrueres gennem denne annonce billedet af en ung under uddannelse som en homo sapiens ludens - et tænkende, videnskabeligt og sandhedssøgende menneske, som perspektiverer sin erkendelse gennem myter og musiske aktiviteter. Et menneske, der snarere konstruerer gennem ord og tolkning end gennem fabrikation af ting. (Heri kan man måske også se en delvis forklaring på, at der går flere piger end drenge i det almene gymnasium (note 7) - pigernes verbale udvikling sker for flertallets vedkommende tidligere end drengenes, de får derfor tidligt et "forspring" m.h.t. at formulere sig).

HTX-annoncerne (bilag 2)

Annoncerne om HTX er blevet til i et samarbejde mellem HTX-udbyderne i Nakskov, Nykøbing Falster og Næstved. Skolerne har engageret et professionelt reklamefirma til at udarbejde en annonce-kampagne, der blev bragt over flere uger i lokalpressen, såvel dagspressen som de gratis ugeaviser.

Der gøres meget ud af at informere om uddannelserne indhold og de muligheder de giver som "springbræt" for videregående uddannelser. I modsætning til det almene gymnasium kan man nemlig ikke forvente, at de prospektive ansøgere og deres familie kender til uddannelsen. (Måske er skolevejlederne heller ikke helt klare over hvor meget man kan blive med "afsæt" i HTX.) (note 8)

Kampagnens 1. del

Kampagnens første element er store "forskræps"-annoncer, som meddeler, at i den kommende tid vil unge fra HTX fortælle om, hvorfor de er tilfredse med deres valg af ungdomsuddannelse. Desuden bringer disse store annoncer anprisning af HTX som værksted, springbræt og værested.

Man bruger gerne superlativer ("en af Danmarks mest suveræne gymnasiale uddannelser") og generer sig ikke for at gengive sammenligninger med det almene gymnasium, når det falder ud til HTX’s fordel. Det omtales, at HTX-lærerne har erfaring med, hvad der sker ude i samfundet og i erhvervslivet. I de store annoncer omtales spændende "ekstra-faglige" aktiviteter: venner, fester, studieture, motionsarrangementer...

Endelig anføres adresser og telefonnumre på skolerne, hvor man sidder klar til at hjælpe i valg af uddannelse, der krones med en blå-hvid hue: det drejer sig nemlig om en rigtig studentereksamen.

Kampagnens 2. del

Næste element er de små annoncer, som bringes "føljetons"-mæssigt i de følgende uger. De bringer portræt og udsagn fra unge, der er i gang med uddannelsen. Ligeledes er der beretninger fra unge, der er kommet videre i uddannelsesforløbet og med denne ekstra vægt kan dokumentere, at HTX var et godt og rigtigt "springbræt" for dem på vej til ønskejobbet.

Denne form indbyder klart til identifikation med i det mindste én af de unge, der portrætteres og fortæller i de tekstrige annoncer. Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt eksemplerne er langt flere piger end svarende til den faktiske kønsfordeling på skolerne (note 9) - i de tre annoncer med unge, der har HTX bag sig, er der endda to piger og kun én mand. Man understreger altså, at 9. klassepigerne har god grund til at interessere sig for HTX - og man "beroliger" drengene med, at der også kan blive blandede klasser på skolen. 

Tidsperspektivet

Vi har set, at kampagnen konkretiserer såvel den nære fremtid på HTX-skolen som fremtiden på et videregående studium. "Føljetonen" giver identifikationsmodeller.

Nøglebegreber

De unge fremhæver følgende momenter som karakteristiske for HTX. Rækkefølgen i oversigten svarer til den vægt, momenterne har i billedteksterne.

  • Integration af teori og praksis, med eksempler på umiddelbart nyttige projektarbejder. De "gamle HTX’er" understreger det fortrin de har på den videregående uddannelse i kraft af HTX-årenes praktiske erfaring fra laboratorier, byggepladser, værksteder. Alle giver udtryk for, at det opleves rart at kunne veksle mellem "håndens og åndens arbejde". De er bevidste om, at selvstændigheden udvikles gennem projektarbejder.
    En af drengene fremhæver, at han har fået overblik over teoriernes almengyldighed gennem afprøvning i projekter i forskellige fag.
  • Mulighed for allerede nu at se forbindelsen til det fremtidige erhverv og afprøve sine evner i praksis.
  • Godt kammeratskab, godt socialt samvær på tværs af klasserne (kun to af de unge kommer ind på dette, hovedvægten er lagt på seriøse og job-betonede udsagn).

Homo sapiens faber

HTX-annoncerne positionerer de prospektive ansøgere (og indirekte forældrene bag dem) som unge voksne, der ved, hvad de vil og hvad de er gode til. De kan godt kapere boglige studier og matematiske teorier, men de føler behov for at skabe noget konkret og nyttigt med det samme.

Annoncerne lader dem spejle sig i en slags "forløbere" og se, hvordan en karriere kan opbygges med udgangspunkt i en HTX-uddannelse. Tiden på skolen vil blive brugt til dygtiggørelse inden for felter, hvis nytte er indlysende, og som kan komme en til gode senere. På HTX befinder man sig i et stort værksted, allerede godt i gang med at producere ting, der giver mening.

Der konstrueres en ung under uddannelse, som en homo sapiens faber - et tænkende menneske, der laver konkrete ting. En iværksætter, optaget af virkeligheden. Vægten ligger mere på at gøre end på at sige/tolke/skrive. (Her kan man måske også se en delvis forklaring på, at det foreløbig fortrinsvis er drenge, der søger til HTX.)

 

Opsummering

Analysens resultater kan samles i en skematisk oversigt:

 

Vordingborg Gymnasium

HTX-skolerne

Genre

Allegori

Reportage

Seriøsitetsniveau

Alvor + skæmt

Alvor

Positionering af elev

Barn

Voksen

Tidsperspektiv

Nutid

 Fremtid

Aktivitet

Studium og Leg

 Studium og Produktion

Handling

Sige

Gøre

Samlende metafor

Paradishave

Værksted

Den konstruerede type

Homo sapiens ludens

Homo sapiens faber

 

 

Næste Udmelding (bilag 3)

I det følgende skoleår udsendte Nakskov Gymnasium, der deler adresse med de erhvervsfaglige gymnasier i byen, det "stjernebillede", som ses i bilag 3. Det skal ikke gøres til genstand for indgående analyse, blot vil jeg fremdrage nogle træk, der viser, hvordan denne annonce indgår i diskursen om ungdomsuddannelsernes selvfremstilling.

Her portrætteres 9 unge mennesker, 3 kvinder og 6 mænd (som tidligere nævnt er den faktiske kønsfordeling på landsplan den omvendte) som er godt i gang med nogle usædvanligt interessante og krævende uddannelser. I tilbageblik forklarer de, hvad gymnasietiden på Nakskov Gymnasium har betydet for deres videregående uddannelse og individuelle livsprojekt.

Tidsperspektivet er altså dobbelt - modtageren kan spejle sin fremtid i nogle temmelig fjerne forbilleder, og disses gymnasietid ligger en hel del år før modtagerens ungdomsuddannelse.

Her ses altså en udvidelse, både af ambitionsniveau og tidshorisont, i forhold til HTX-annoncerne. Man bringer ikke det nutidsbillede, som nok har størst appel til mange af de 15-årige – på den anden side undgår man at positionere de kommende elever som enten store børn eller unge voksne.

Gleerup og Wiedemann om de ungdomsgymnasiale læringskulturer

I arbejdspapiret "De ungdomsgymnasiale læringskulturer - udfordringer under krydspres" (2000) finder Jørgen Gleerup og Finn Wiedemann (i det følgende G & W) frem til "ikke-u-væsentlige" træk ved skoleformerne, som tilbud til videre diskussion.

Jeg vil her kort referere disse træk for HTX og Alment Gymnasiums vedkommende, fordi jeg synes, G & W’s konstateringer af (noget om) hvordan skoleformerne er, overbevisende bekræfter, at HTX i Storstrøms Amt og Vordingborg Gymnasium’s PR vidner om en klarsynet og relevant selvrefleksion i deres konstruktion af, hvordan de gerne vil ses. Jeg vil ikke løbende jævnføre G & W’s fund med dem, der fremgik af ovenstående analyse, da jeg mener, parallellen fremgår ganske klart.

Iflg. G & W karakteriseres HTX af en dobbelt orientering: 1) en fagligt-videnskabelig og  2) en orientering mod udviklingen i erhvervslivet, mens det almene gymnasium fungerer i spændingsfeltet mellem 1) videnskabeligt baseret fagudvikling og 2) hensyn til eleverne og deres kulturelle udvikling.

HTX’s profilfag forener grundforskning og anvendt forskning i en kombination af teori og praksis. Forskellige fag eller kvalifikationsområder kombineres via problemorientering og projekter i kompetence-udvikling. Der sker en samfundsmæssig bevidstgørelse via den erkendelse, som det konkrete projektarbejde indebærer.

Det almene gymnasium er videnskabeligt flerperspektivisk og åbner for metarefleksioner - det fastholder det sublime, spændingen mellem det fælles og det private i de æstetiske fag. Man skal kunne sit stof, teorier og metodiske regler, men man må selv tage ansvaret for sin brug deraf.

Dette kan medføre, at der fremover må opereres med forskellige indgange til almendannelse: en teknologisk, samfundsmæssig som på HTX og en videnskabelig, æstetisk kulturel som i det almene gymnasium. G & W konstaterer nu, at "Human capital"-begrebet kan forstås sådan, at eleverne skal lære at reflektere over samfundsmæssige, etiske og demokratiske aspekter af videnskabens udvikling; det er muligt at de tre (HTX, alment gymnasium - og HHX) uddannelsers almendannende aspekter kan supplere hinanden.

G & W har iagttaget, at HTX-skolernes interiører minder om produktionsvirksomheder, Alment Gymnasium konnoterer skole og ungdomskultur.

G & W foretager en analyse af skolernes organisationskulturer og finder at HTX profilerer sig gennem et virkelighedssyn, der hviler på umiddelbar trial-and-error-test. Dette fører til uproblematiske beslutninger, høj grad af konsensus. Der er et kraftigt præg af iværksætterkultur over HTX.

Tidssynet i HTX er nutidigt og fremtidsorienteret.

Det almene gymnasium er præget af forhandling og vanskelighed ved verificering, da man skal respektere kravet om videnskabelighed. Dvs. virkelighedssynet er sandhed.

Tidsstrukturen i det almene gymnasium er knyttet til såvel det fortidige som det nutidige og det fremtidige. Man ønsker gennem videnskab og æstetik at være legitimt overskridende i forhold til traditioner, fordomme og konventioner, og G & W ser heri noget, det almene gymnasium kan lære erhvervsgymnasierne: Det er legen, lysten til det nye og anderledes, uanset om det udtrykkes gennem videnskab eller æstetik, der gør alvoren nærværende, som et presserende spørgsmål om "villen" midt mellem de så oplagte erfaringer om "gøren, væren og kunnen", skriver G & W.

Afslutningsvis peger G & W på, at diskursen om ungdomsuddannelserne er præget af flydende betegnere, så vage og flygtige, at skoleformerne må besinde sig på deres kulturelle særtræk med styrker og svagheder.

Som vor analyse af de udvalgte skolers PR har vist, er de meget vel i stand til at skildre og kommunikere deres særlige karakter (eller i al fald den, de ønsker at tildele sig). De rammer i høj grad de af G & W definerede karakteristika for uddannelserne.

I det følgende vil jeg se på, hvordan Alment Gymnasium- og HTX-annoncerne indskriver sig i den aktuelle diskurs om ungdomsuddannelserne, som den udfoldes af arbejdsmarkedets parter, i lovgivning og forvaltningspraksis.

Jeg vil dernæst perspektivere skolernes selvfremstilling i relation til forskellige billeder af den moderne livsverden.

 

Den aktuelle diskurs om ungdomsuddannelserne

Ungdomsuddannelserne er med god grund genstand for debat under mange vinkler. Om de unges livsverden i dag har Marshall Berman sagt:

At være moderne er at befinde sig i et miljø, som lover eventyr, magt, glæde, vækst,  forvandling af os selv og verden - og som samtidig truer med at tilintetgøre alt det vi har, alt hvad vi kender til, alt det, vi er. (cit. Mette Mortensen, 1999)

Den virkelighed, som vores unge lever i, giver grund til revurdering af, hvordan (og om!) man kan vejlede dem i alle de mange valg, de konstant må træffe.

De annoncer, vi har undersøgt, er eksponenter for en vejledningsbestræbelse, blandet med "markskrigeri". Vi har set, at den almene gymnasiale skoles annonce konstruerer billedet af en ung under uddannelse som en homo sapiens ludens, og den konstruerede htx-studerende er en homo sapiens faber.

Vi vil nu se nærmere på, hvordan disse to "antropologiske varianter" indskriver sig i den aktuelle diskurs om ungdomsuddannelser.

Diskursen drejer sig dels om de kvalifikationer og kompetencer, som erhvervslivet og det offentlige arbejdsmarked efterspørger, dels om de kompetencer og kvalifikationer, der skal styre fremtidens samfundsborgere gennem livets omskiftelser.

Arbejdsmarkedets krav til medarbejderen

Nedenstående liste over fælles træk i forskellige tilkendegivelser vedr. arbejdsmarkedets krav til fremtidens medarbejder bygger på: Mål, kvalitet og styring (DA 2000), In search of qualities in schools (Arbejdsgiverorganisationer i 7 europæiske lande), Uddannelsen, arbejdsgiverne og Europa (DA 2000) og Profil og udvikling i de gymnasiale uddannelser, et debatoplæg fra DA (ej dateret).

  • Læse- og regnefærdighed, almen paratviden. Gode sprogkundskaber af hensyn til arbejdskraftens mobilitet.
  • Evne til problemløsning, fortrolighed med IKT som et redskab
  • Evne til at kombinere teori og praksis
  • Fleksibilitet og omstillingsparathed nævnes stort set overalt; og som påpeget af Gorm Harste (1999) drejer det sig i de moderne samfund om en ekstrem variant, idet medarbejderen nemlig må være parat til i løbet af et projekt at ændre vilje til at ville noget andet end det, som han/hun ville i udgangspositionen.
  • Samarbejdsevne, også på tværs af kulturer. Evne til at kommunikere, integrere, forstå.
  • Selvstændighed og ansvarlighed, iværksætterånd, gåpåmod. Kravet om selvstændighed gælder også læringssituationer; den lærende skal selv være med til at vurdere nytten af læringsprogrammerne. Den enkelte skal forberedes til livslang læring, og må være indstillet på selv at tage initiativer til videreuddannelse, ikke vente, til kravet bliver fremført af arbejdsgiveren eller det aktuelle team, man indgår i.
  • Evne til at træffe beslutninger
  • Evne til selv-evaluering, både intellektuelt og socialt

HTX’s svar på arbejdsmarkedets krav til medarbejderen

Det er for det første interessant at se, at i HTX-annnoncerne eksemplificeres mange af disse nøgleord omhyggeligt, hvis de da ikke nævnes bogstaveligt. Vægten ligger på :

  • Evne til problemløsning.
  • Evne til at kombinere teori og praksis.
  • Samarbejdsevne. (note 10)
  • Evne til at integrere og forstå
  • Selvstændighed og ansvarlighed, iværksætterånd.

Fleksibilitet og omstillingsevne er ikke fremtrædende i skildringen, og harmonerer vel ret beset ikke ideelt med selvstændighed og iværksætterånd, idet fleksibiliteten vil komme som et krav ovenfra og konflikte med personens egen drift mod personlige mål. Dog undgår den HTX-studerende i projektarbejdet næppe kravet om at ‘have viljen til at ville noget andet, end man ville i udgangspositionen’.

Ligeledes er den første kvalifikations-parameter, paratviden og regnefærdighed, ikke eksplicit med - men hvordan kan man være glad for matematik, kemi og fysik uden at kunne læse og regne og have relevant paratviden? Sprogkundskaber omtales (af gode grunde) ikke.

Det almene gymnasiums svar på arbejdsmarkedets krav til medarbejderen

Det er straks vanskeligere at se, hvordan annoncen for det almene gymnasium stiller sig til DA’s kvalifikationsparametre. De bliver ikke udtrykkeligt omtalt i annoncen, måske fordi uddannelsen er den ældste og derfor gennem lang tid eneste studieforberedende ungdomsuddannelse i Danmark, og forudsættes alment kendt. Dens fagrække forvaltes af et "fag-bureaukrati" med en lang, akademisk uddannelse, som borger for kvalitet og entydig korrespondance med kravene i de videregående udddannelser. Det i annoncen afbildede artefakt, studenterhuen, signalerer, at der kan opnås kvalifikationer, som behøves for at komme videre ad en traditionel akademisk løbebane.

Men lad os se, om DA-listen alligevel "dølger sig" i annoncen for Vordingborg Gymnasium & HF.

Der alluderes til læse- og regnefærdighed med de mange trykte sider og regnemaskinen, samt overskriften "Naturvidenskabelig klasse". Sprogkundskaberne er repræsenteret ved nogle ordbøger i træets krone, ved rejsekufferten og teksten "Europa-klasse".

Problemløsning og IKT-kendskab illustreres ved kolber og computer.

Evnen til at kombinere teori og praksis gætter vi på, at man udvikler, når man skal læse bøger og udføre forsøg, læse bøger og foretage interviewundersøgelser...

Fleksibilitet og omstillingsparathed antydes i overskriften - "en sikker vej til et frit valg" - man henvender sig simpelthen til unge (og deres forældre), der har erkendt, at man nødvendigvis må holde valgmulighederne åbne.

Det ser ud til, at de unge har samarbejdsevne og evne til at kommunikere, integrere og forstå, for de kan åbenbart fungere sammen.

Selvstændighed og ansvarlighed: de unge på tegningen hviler målbevidst i deres forskelligartede gøremål, og det ser ud til, at de i høj grad selv styrer aktiviteterne.

Evne til at træffe beslutninger og evne til selvevaluering: de unge har øjensynlig selv været med til at beslutte, hvad de foretager sig. Men de har foreløbig støtte til selvevalueringen: der hænger såvel et blad med terminskarakterer som et eksamensbevis ned fra træets krone.

Med god vilje kan man indfortolke de af arbejdsmarkedet efterspurgte kvalifikationer i tegning og tekst - men vi ser ikke HTX-materialets omhu med at dokumentere uddannelsens afpasning efter aftagernes krav. Det hænger formodentlig sammen med, at HTX som en ny uddannelse netop har været igennem processen med mål-formulering - i tæt samarbejde med aftagere og lovgivere.

Ministeriets formulering af profiler for de gymnasiale uddannelser

I Udviklingsprogrammet fra 1999 bestemmer undervisningsministeren den særlige identitet og profiler for de gymnasiale uddannelser.

Det almene gymnasiums profil

Med udgangspunkt i gymnasielovens formulering slås det fast, at den almene gymnasium er almendannende og studieforberedende: "Almendannelsen indebærer opnåelse af selvforståelse, omverdensforståelse og personlig myndighed gennem deltagelse i undervisningen og arbejdet med det faglige stof med vægt på både faglig bredde og faglig fordybelse, hvilket også er substansen i en studieforberedende undervisning". Det siges videre, at eleverne gennem de forskellige og varierede arbejdsformer, der bruges i fagene og på tværs af fagene, opnår de faglige, almene, personlige og sociale kompetencer, der skal til for at gennemføre en videregående uddannelse - at "bevæge sig ud af elevrollen og ind i rollen som studerende". Desuden omtales forankringen i universiteternes forskningsbaserede fag med vægt på teori og metode.

Der er altså lang vej endnu, før dagens gymnasieelever får direkte kontakt med erhvervslivet, og ordvalget er meget langt fra de konkrete kvalifikations-krav, som DA har opstillet. Det må blive de videregående uddannelsers opgave at "skele" til arbejdslivet.

Her er en forklaring på, at annoncematerialet fra Vordingborg Gymnasium ikke eksplicit refererer til DA’s kvalifikationsvifte. Det drejer sig nemlig om at konstruere en skole-elev, der gennem et stille og grundigt bredt fagligt fordybelsesarbejde kan blive en kompetent studerende ved en videregående uddannelse, som på denne baggrund kan vælges frit og med omtanke.

HTX-profilen

I udviklingsprogrammets afsnit om de erhvervsgymnasiale uddannelser møder vi mange af termerne fra DA’s kvalifikations-krav. Man refererer lovens formulering om, at egnede unge skal have et grundlag for en videregående uddannelse og en personlig udvikling med forståelse af samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.

Studiekompetence opnås gennem en fagrække og undervisningsmetoder, der sikrer faglig bredde og dybde. Der sikres erhvervstilknytning gennem en vekselvirkning mellem teori og praksis - realiseret i projektarbejde, lærerkvalifikationer og ressourcer. Projektarbejdet stiller krav om selvstændighed og samarbejdsevne og udvikler den enkeltes personlige kvalifikationer ved at give mulighed for forsøg og eksperiment inden for det personlige interesseområde. Eleven bestemmer gennem sine fagvalg sin individuelle profil. Man betoner en international vinkel på det faglige stof.

Vi ser, hvor nøje ministeriets profilering af HTX følger DA’s kvalifikationskrav, og tilsvarende, hvor detaljeret PR-materialet fra vort områdes HTX-skoler matcher beskrivelsen. (På nær et enkelt punkt: det internationale).

Den moderne medarbejder

I en interessant analyse af Finansministeriets diskurs omkring den offentlige medarbejder påviser Niels Åkerstrøm Andersen (2000), at den fornuftsbaserede solidaritet med organisationen, der prægede tjenestemands-systemet, og som blev ophævet i en periode, hvor medarbejderen var enten generalist eller specialist, nu nærmest har fået karakter af en følelsesbaseret symbiose, hvor ledelsen ‘inderliggøres’, dvs. den enkelte leder sig selv, klargør selv, hvilke nye kompetencer, han/hun må erhverve. Dette forhold rummer så vidt jeg kan se et paradoks, idet den mest attråværdige medarbejder må være den, der lærer at styre sin egen udvikling ud fra antenne-pejling i omverdenen, - og vil han/hun ikke sandsynligvis vandre andre steder hen? Ulrich Beck (1997) siger i sin analyse af risikosamfundet, at ‘for at overleve må man se stort på intellektuelle spilfægterier og udvikle et jeg-centreret verdensbillede.’ (Becks fremhævning).

Noget tilsvarende gælder den virksomhedskultur, som sikkert vil blive mere og mere udbredt: "ad-hoc-kratiet", af typen Oticon, hvor samarbejds-grupper konstitueres om et projekt, og hvor ledelsen "er opløst" i den "næringsvæske", som de enkelte arbejdsgrupper flyder rundt i. Her må nye motivationer sikre den egnede medarbejders forbliven i organisationen.

Ud fra en overordnet vurdering ses det almene gymnasiums at bidrage til at ruste de unge til disse vilkår gennem gruppearbejde og den træning i (selv)refleksion som fagene indebærer.

Måske er den stærke vægt på den projekt-baserede arbejdsform i HTX dog en endnu bedre forberedelse af de unge til "ad-hoc-kratiske" arbejdsforhold og nødvendigheden af at vurdere ny kompetence-udvikling og overveje anden beskæftigelse.

Livsverdenens krav til personlighedens integration

Der gives forskellige bud på, hvordan livet vil forme sig for danskeren om ti-tyve år, dvs når dagens unge er i erhverv og måske har stiftet familie.

Enten kan vi forestille os en samfundsmodel i stil med den nuværende, dvs. en del af borgerne har en tilværelse, hvor arbejdet fylder meget, mere end optimalt, og en anden del af borgerne står uden for arbejdslivet. Måske vil tendensen forstærkes, så flere bliver snøret af fra det arbejde, som for tiden i høj grad er identitetsskabende, eller i al fald styrkende for identiteten.

Et interessant alternativ udmales af franskmanden André Gorz, som forestiller sig tre sektorer i et fremtidigt samfund:

Sektor 1: det fremmedstyrede arbejde, som man får borgerløn for; (det tager ca. 2 timer om dagen (!)

Sektor 2: selvvalgte aktiviteter, evt. i tilknytning til det primære arbejde. Sektor 2 kan f.eks. være forskning, teknisk udvikling eller politisk arbejde, det kan også være madlavning, musikudøvelse eller havearbejde.

Sektor 3: omfatter samværet med familie og private venner.

I denne samfundsform forstår man tiden som det grundlæggende gode.

I et interview i Le Monde d 6/1 1997 siger André Gorz med et citat fra Gilles de Gennes: "Verden skal præsenteres for de unge som noget der ikke er konstrueret, men skal konstrueres". Gorz ser det som nødvendigt, at de unge frigør sig psykologisk og økonomisk fra forestillingen om lønarbejdets nødvendighed og forpligtelsen på stereotype og forudsigelige aktiviteter, fordi der er behov for fornyelse, fantasi og mod på eventyr. Med denne tankegang rammer han lige ned i modernitetens individ-baserede karakter. (note 11)

Som vi har set i gennemgangen af markedets kompetence-efterspørgsel, tenderer arbejdsformerne i moderne virksomheder mod en strukturering, der kompletteres af Gorz’s tænkning: han peger bl.a. på, at en idé kan have umådelig (økonomisk) værdi for en vidensvirksomhed, selv om det ikke kan dokumentere, at den er fremkommet af, at ophavsmanden har lagt x antal timers virksomhed på arbejdspladsen. Ikke des mindre må virksomheden betale et beløb, der står i forhold til værdien af ydelsen, for at erhverve den. Eksempler som dette annullerer den traditionelle måde at regulere og aflønne arbejdskraften på.

Birgitte Simonsens (1999) undersøgelse af unges holdninger til arbejdsliv og forsørgelse viser, at mange unge (særlig kvinder) hverken er bange for eller flove ved tanken om arbejdsløshed, derimod vil de gøre hvad de kan for at undgå et arbejde, de ikke kan engagere sig i.

Det er vel tvivlsomt, om det danske samfund vil blive organiseret i noget, der ligner de af Gorz beskrevne 3 sektorer, inden for dagens unges levetid. Men at tendensen går imod større vægt på de selvvalgte aktiviteter, og en større tilskyndelse til selvstændig konstruktion og bestandig rekonstruktion af den personlige livshistorie, kan næppe betvivles.

Hvordan forholder de to skoleformers selvfremstilling sig til denne strukturering af tilværelsen, hvor man forholder sig ansvarligt til den tid, som livet består i, og stiller krav til meningsfuldhed i arbejde og andre aktiviteter?

Homo Ludens i den moderne livsverden

‘Homo sapiens ludens’ forekommer godt forberedt, i kraft af den høje grad af intellektuel refleksion over aktiviteterne, den vægt, der lægges på musisk udfoldelse og træningen i samarbejde i ad-hoc-grupperinger.

Den høje grad af verbalisering er også med til at kvalificere de unge til et liv i det moderne samfund, hvor der bestandig skal forhandles om alt - i familien, i arbejds- og fritidssammenhæng, i makro- og mikropolitikken. (Gorm Harste, 1999)

I og med beskæftigelsen med læsning og produktion af diskurs, forberedes de unge til modernitetens 6. egenskab iflg. Poulsen (1999) : den forøgede herredømmeløse kommunikation. Enhver har ret til at tage ordet. Gennem træning i stærk og meningsfuld kommunikation tilfører det almene gymnasium de unge "kapital" i Bourdieu’sk forstand (herom Klaus Nielsen, 1999).

Udfordringen til uddannelsen ligger i at lære den unge realistisk at vurdere, om aktiviteterne er meningsfulde og "vellykkede" - fordi succes-oplevelsen er nødvendig for at styrke identitetsfølelsen.

Homo Faber i den moderne livsverden

‘Homo sapiens faber’ har også gode forudsætninger for at trives i et liv, som det André Gorz udmaler: uddannelsen giver via praksis lyst og mod til at skabe og udvikle, og gennem de praktiske erfaringer får den teoretiske erkendelse en vægt, som sætter den enkelte i stand til at vurdere etisk og politisk på et sagligt grundlag. Projekterne gør HTX-eleverne fortrolige med det vilkår, at man skal være indstillet på at omstille sig til at ville noget radikalt andet end man startede ud med, og at den praktiske gennemførelse kan nødvendiggøre indhentning af ny viden og erkendelse.

Det springende punkt er spørgsmålet om, hvorvidt det lykkes at opnå overblikket.

Konklusion

Vi har nu belyst den problemstilling, vi gik ud fra: Hvorfor vælger Vordingborg Gymnasium at fremstille sig som paradishave, mens HTX fremstiller sig som værksted? Udgangstesen gik ud på, at de derved indskriver sig meningsfuldt i den aktuelle uddannelsesdiskurs.

Vi har set, at "paradishave"-fremstillingen giver udfoldelse for en ‘homo sapiens ludens’. Denne ses at forberedes til en stadig foranderlig livsverden, i kraft af, at hele mennesket - både intellekt, sanser og følelser - udfordres og udvikles.

"Værksted"-billedet er hovedsagelig præget af fornuft; men i kraft af forankringen i praktiske samarbejdsformer får personligheden sanselige input og holdepunkter for erkendelsen, dvs. den konstruerede ‘homo sapiens faber’ er ligeledes godt rustet til et liv under modernitetens vilkår.

 

Efterskrift: Annoncerne og skolernes virkelighed

I forlængelse af denne undersøgelse kunne det være interessant at se på, i hvor høj grad skolernes "virkelighed" svarer til annoncernes fremstilling, og i hvor høj grad den afviger - og på hvilke punkter der i givet fald gør sig en forskel gældende.

  • Ligner "gennemsnitseleven" annoncernes konstruktion af en ung under uddannelse?
  • Ligner skolens "hverdag" den fremstillede?
  • Hvordan ville eleverne evaluere deres egne kompetencer i forhold til de mål, der formuleres af dels arbejdsmarkedets parter, dels lovgivningens profiler?

Disse spørgsmål, som rejses af den foreliggende undersøgelse, ligger uden for problemstillingen. Men jeg kan nævne, at "Nordenstrømsklyngen" (Christiansen et al.) så småt tog fat på dem i en lille spørgeskema-undersøgelse i en 1. G sproglig (pige)klasse og en 1. HF naturfaglig klasse. Undersøgelsen viste en markant forskel i refleksion over egne kompetencer og afklarethed m.h.t. fremtidsplaner, således at 1.g-klassen tydeligvis havde brug for den "personlige modningstid", som de vil få i det almene gymnasium. Vordingborg Gymnasiums annonces overskrift rammer altså nøjagtigt ned i dette behov. Omvendt havde HF’erne i meget højere grad bevidsthed om behov for specifikke kvalifikationer til et allerede visioneret karriereforløb.

Det kunne være interessant at foretage en grundigere undersøgelse med inddragelse af unge fra erhvervsuddannelserne.


 Anvendt Litteratur

Andersen, Niels Åkerstrøm: Forelæsnings-handouts "Medarbejderen i kærlighedens tegn" (om konstruktion af den offentlige medarbejder), Høje Tåstrup, september 2000

Arbejdsgiverforeningerne i DK, BRD, NL, UK, AU, F, I: In search of qualities in schools, 2000

Beck, Ulrich: Risikosamfundet (kapitel 5) Hans Reizels Forlag 1997

Christiansen, Anne-Mette, Eva Kvorning og Lilian Simonsen: "Nordenstrøms-klyngen"s mini-undersøgelse af selv-evaluering og fremtidsvisioner hos en 1g og en 1hf (på foranledning af Katrin Hjort) Høje-Taastrup 2000

Cirlot, Juan-Eduardo: Diccionario de símbolos, Editorial Labor, Barcelona 1969

Dansk Arbejdsgiverforening: Mål, kvalitet og styring - krav til folkeskolen (www.da.dk 2000)

Dansk Arbejdsgiverforening: Profil og udvikling i de gymnasiale uddannelser, et debatoplæg (ej dateret).

Gleerup, Jørgen og Finn Wiedemann: De ungdomsgymnasiale læringskulturer - udfordringer under krydspres. Arbejdspapir fra DIG, Odense 2000

Gorz, André: Entretien avec André Gorz, Dagbladet Le Monde, 06.01.97 - distribueret på internet af www.ainfos.ca

Grøn, Bjørn et al.: Vordingborg Gymn’s "standard- og profil"-elevundersøgelse af årgang 98. (som bliver studenter i 2001)

Hansen, Jan Tønnes: Identitet og integritet, Aspekter ved unges identitetsdannelse i en kulturel frisat samfundsepoke (1999) in Anne Knudsen og Karsten Nejst Jensen (red):Ungdomsliv og læreprocesser, Billesøe og Baltzer, Værløse1999

Harste, Gorm: Når individet gør sig gældende, (1999) in Jan Tønnes Hansen og Mads Hermansen (red): Sociologisk udfordring til psykologien, Klim, Århus 1999

                    Jørgensen, Lisbeth: elevundersøgelse 9-10-2000 på Sjællands Privatskole

          Mortensen, Mette: Kvinder der vælger - en karakteristik af en ny     
          kvindeidentitet. in Anne Knudsen og Karsten Nejst  Jensen (red):  
          Ungdomsliv og læreprocesser, Billesøe og Baltzer, Værløse1999

Nielsen, Klaus: Praksis, habitus, livsstil,1999 in Jan Tønnes Hansen og Mads Hermansen (red): Sociologisk udfordring til psykologien, Klim, Århus 1999

Plant, Peter: Vejen ad hvilken (1999) in Anne Knudsen og Karsten Nejst Jensen (red):Ungdomsliv og læreprocesser, Billesøe og Baltzer, Værløse1999

Poulsen, Hans: Modernitet og personlighed (1999) in Jan Tønnes Hansen og Mads Hermansen (red): Sociologisk udfordring til psykologien, Klim, Århus 1999

Rasmussen, Jens: Konstruktivisme og fænomenologi, (1999) in Jan Tønnes Hansen og Mads Hermansen (red): Sociologisk udfordring til psykologien, Klim, Århus 1999

Simonsen, Birgitte: De unges holdninger til kvalificering (1999) in Anne Knudsen og Karsten Nejst Jensen (red):Ungdomsliv og læreprocesser, Billesøe og Baltzer, Værløse1999

Skauberg, Lise: Uddannelsen, arbejdsgiverne og Europa (juni 2000) Dansk Arbejdsgiverforening, www.da.dk


Vedr. BILAG - de fås ved henvendelse til Eva Kvorning

Noter

Note 1   Da materialet er beregnet som reklame, vil jeg ikke tage stilling til dets "sandhedsværdi", undtagen i tilfælde, hvor forskellen mellem den faktiske virkelighed og det "liv på skolen" der fremstilles, udsiger noget om den "ung under uddannelse", som man ønsker at konstruere. (Retur til tekst)

Note 2   gennemgangen af træet som symbol bygger på fremstillingen i Cirlot: Diccionario de Símbolos (1969)   (Retur til tekst)

Note 3 En indikator for træets universelle meddelelseskraft er flg. citat fra min kollega og medstuderende, Lisbeth Jørgensens elevundersøgelse 9-10-2000 på den muslimske friskole Sjællands Privatskole. Lisbeth bad elever i 8. klasse skriftligt besvare spørgsmålet "Hvad bruger man en lærer til?". Eleven Hüseyin svarer bl.a. "En lærer er et træ, og vi skal spise viden, altså vi skal høre og få viden i hovedet". Hüseins besvarelse er suppleret med en tegning af læreren som et træ og eleven der bruger lærerens viden, hører og skriver alt.  (Retur til tekst)

Note 4  dette udtryk er mit forsøg på at kondensere det moderne grundvilkår, som er fremgået af dette semesters beskæftigelse med kulturens koder i og omkring gymnasiet. Mere herom i senere afsnit.  (Retur til tekst)

Note 5 om konstruktivistisk vejledning skriver Peter Plant i Ungdomsliv og læreprocesser, at vejlederen frem for at forelægge standardsvar ud fra sin opfattelse (konstruktion) af den enkelte unges situation, må lytte sig frem til, hvordan den unge selv opfatter sin virkelighed; kun derigennem kan vejlederen hjælpe den unge til gennem kontinuert refleksion at konstruere og rekonstruere en meningsfuld vej at gå. Denne udvikling i vejledningspraksis fra en formynderrelation mod en servicerelation falder ind under modernitetens 10. egenskab, som defineret af Hans Poulsen (1999)  (Retur til tekst)

Note 6   Personens arbejde med at integrere de forskellige identiteter anskueliggøres af Boje Katzenelson med et billede: "orgelværket" - som skal klinge harmonisk, når integrationen lykkes. (gengives af Jan Tønnes Hansen i artiklen "Identitet og integritet" 1999)   (Retur til tekst)

Note 7     www.uvm.dk - nøgletal meddeler, at fordelingen mellem tilmeldte ansøgere til 1.g i 99/00 var: 39,5% drenge, 60,5% piger.  (Retur til tekst)

Note 8  Kendskabet til HTX breder sig imidlertid: Ministeriet meddeler, at tilgangen til hhx har sat ny rekord 3.093 - i skoleåret 2000/2001. Til sammenligning blev der dimitteret 1.202 HTX-studenter i 1994.   (Retur til tekst)

Note 9    I 1996 var der 84% drenge – 16% piger; en fremgang fra 8% piger i 1985. (Kilde: DA’s debatoplæg)   (Retur til tekst)

Note 10  Man kunne tilføje: "på tværs af kulturer", for et interessant faktum er, at i praksis trænes HTX-eleverne i samarbejde på tværs af kulturer, idet regionens bosniere klart foretrækker HTX frem for Alment Gymnasium, sagtens på grund af, at mange af de bosniske familiefædre er teknikere eller håndværkere.   (Retur til tekst)

Note 11 Som den franske intellektuelle, han er, tænker han i elite-baner; hvad med alle de unge, der ikke er særlig 'kaos-robuste' ? - kunne en dansk provins-gymnasielærer anno 2000 spørge.   (Retur til tekst)