Start

 

Velkommen

På disse sider fortæller jeg om en lille afsides landsby i bjergene midt mellem Madrid og Lissabon.

Det er et "sent udviklet" område, først i 1950'erne fik det elektricitet og asfalterede veje.

Derfor er landskabet stadig præget af skove, og omkring landsbyerne er de dyrkede haver bygget op som terrasser, omgivet af mure af skifer.

I "vores" landsby boede tidligere et par hundrede mennesker, og mange flere geder.

I dag er der kun knap en snes beboere tilbage. De fleste er gamle, og det er snart sidste udkald for at skildre deres hverdag og høre deres beretninger om et flittigt nøjsomt liv i bjergene, der flyder med mælk og honning - gedemælk forstås - men hvor dagligt brød har været en mangelvare.

Bloggen Danmark - Spanien tur/retur

Beretninger og betragtninger om store og små begivenheder i Danmark og i det nordlige Extremadura.

I de SPANSKE VIDEOER møder du:

  • Julia og Félix, hvis hus vi overtog.
  • Maria med de tolv børn.
  • Benigno med den store gedeflok.
  • Bomstærke lille Antolín med de utallige gøremål.
  • Elvira med de flittige hænder og den rappe tunge.
  • Joaquina, der kan et hav af sange.

 

CV

Mine professionelle aktiviteter i tidens løb

Eva Kvorning 2014 mail@casaeva.dk